Arveguld

Gammelt guld. Nyt liv.

Guldet i skuffen har allerede en historie. Jeg smelter det om og gør det til noget, I kommer til at bære hver dag.

Historien følger med

Mormors ring bliver til jeres

Måske ligger der en ring i skuffen, som aldrig bliver båret. For tung, for gammeldags, eller for fuld af minder til at sælge. Sådan noget guld fejler ikke noget. Når vi smelter det om, kommer det samme guld, der har siddet på mormors finger, kommer til at sidde på jeres.

Sådan foregår det

Fra arvestykke til nyt smykke

01

Medbring guldet

Tag arvestykkerne med til et designmøde i værkstedet i Silkeborg, eller fortæl om dem online. Vi vejer og vurderer guldet sammen, og I hører med det samme, hvad det kan blive til.

02

Vi tegner og skaber jeres idé sammen

Over en kop kaffe kan vi snakke om designet sammen. I får en skitse og et tilbud, før I beslutter jer for noget som helst.

03

Omsmeltet og håndlavet

Guldet smeltes om og formes i hånden i det samme værksted som alle mine andre smykker. Forvent 3-6 uger.

Spørgsmål & svar

Det spørger de fleste om

Hvilket guld kan smeltes om?

Stort set alt ægte guld: 8, 14 og 18 karat, ringe, kæder, øreringe og gamle guldtænder. Er du i tvivl, så tag det med: Vi vurderer det sammen, og det koster ikke noget at spørge. Kig efter stempler i smykket: 585 er 14 karat, 750 er 18 karat, og 333 er 8 karat. Har du 8k guld og ønsker et smykke i 14k, kan jeg sagtens legere det om.

Hvad med stenene?

Diamanter og de fleste ædelsten kan næsten altid genbruges og få en ny plads i det færdige smykke. Tit er stenen det, man er mest knyttet til.

Hvad koster det?

I har selv guldet, så I betaler for arbejdet: design, omsmeltning og håndværket. Skal der suppleres med nyt guld eller sten, aftaler vi det åbent, og I får altid et tilbud, før vi går i gang.

Kan man blande gammelt og nyt guld?

Ja. Har I ikke nok arveguld til hele smykket, supplerer vi med nyt, og jeres eget guld indgår stadig i det færdige smykke.

Skriv til Emma

Skal guldet have nyt liv?

Fortæl kort, hvad I har liggende, og hvad I drømmer om, så vender jeg tilbage inden for 24 timer, og vi finder en tid i værkstedet eller online.